D. 14/7-09 skulle Mads (5 år) for første gang med ud at hente garn sammen med hans morfar (Johannes Therkelsen) og hans far (Lars Therkelsen).
Det var en smuk sommermorgen i Båring Vig. Der var havblik og solen skinnede fra en skyfri himmel. Mads´ far sejlede båden ud til bøjerne. Mads var meget spændt! Han havde fået at vide, at han ikke måtte blive skuffet, hvis der kun var krabber i garnet.
Først halede hans morfar og far det ene garn op - meter for meter - og op kom den ene krabbe efter den anden. Men ingen fisk! Mads prøvede at lade være med at være skuffet
Så sejlede de hen til den næste bøje. Igen halede hans morfar og far garnet op - meter for meter. Og pludselig skete der noget: Mads kunne se, at de nu brugte alle deres kræfter - og op kom en lang KÆMPEFISK!!! Og endnu en KÆMPEFISK - den var rund og helt flad. Det var de største fisk Mads nogensinde havde set!
Da de kom på land blev fiskene målt, vejet og vurderet. Mads fik at vide, at den lange fisk var en ørred som vejede 7,5 kg. og den runde fisk var en pigvar. Det var dog lidt svært at huske fiske-navnene, så da Mads et par dage senere viste fiskebillederne til hans legekammerat fortalte han stolt at den runde fisk var en pigvar og den lange fisk var en HVAL. Mon nogen kan stikke denne fangst?? |
|
Johannes Therkelsen landede denne pragtørred d. 24/7-2003.
Vægten var på 8 kg, og længden var 90 cm, hvilket blev behørigt kontrolleret af skeptiske beboere i foreningen, inkl. barnebarnet Rasmus. Den var god nok!
Forinden at fangsten var i hus, foregik der efter sigende en mægtig og brav kamp af Johannes og hustru for at fangsten ikke skulle "smutte".
|